Kan tidligere liv virkelig påvirke dit nuværende liv?
"Vædderen" fortæller:
Igennem mange år har jeg lidt af urolig søvn og angst om natten. Det blev stærkt forværret i forbindelse med en stress-perode sidste år
Jeg har været til behandling med healing hos Inge Marie igennem mange år, og det har altid været så dejligt, at være hos hende. Vi taler om, hvad er sket siden sidst, hvad jeg ønsker vi skal kigge på, måske får hun “noget ned” (i clairvoyance eller kanalisering) til mig og vi trækker engle-kort, for at få guidning.
Jeg har været i gang med en stor personlig udvikling,- og det bliver man jo aldrig færdig med.
Men.- jeg blev ved med at trække det samme englekort, - jeg har også selv det kort-sæt hjemme – kortet fortalte, at mine børn på Jorden og i Himlen er glade og er passet godt på af Gud og englene.
Sidst jeg var hos IM trak jeg dette kort igen og sagde til hende, at det forstod jeg bare ikke. Jeg har Ikke mistet nogle børn (pånær en
ufrivillig abort). IM sagde, at det handlede om nogle børn der døde engang i et tidligere liv. Jeg “hørte" selv ordene: "et helt kyller af børn". Hun sad lidt, hentede information ned og sagde så, at det var 7 børn i et tidligere liv, der døde på en gang.
Billedet vi så var, at jeg dengang var ved stranden/flodbredden med mine 7 børn. Jeg vaskede tøj, mens børnene legede ved bredden. Jeg faldt pludselig i søvn. Imens jeg sov tog de 7 børn ud på en tømmerflåde og druknede. De var alle væk/døde da jeg vågnede.
Ja det er da et skrækkeligt scenaria at tænke sig denne katastrofe. Jeg fik dengang SÅ stort et chok over det skete – at det har fulgt mig i mit nuværende liv.
IM forklarede at det var ”aftalen” i det liv, at jeg skulle miste mine 7 børn at de skulle “afsted” samtidig og det var en aftale vi alle var indforståede med i “førlivet".
Pyh,- hvor er det dog skrækkeligt at lave sådan en aftale set med jordiske øjne. Det får mig til at tænke på, hvorfor vi mon lavede den aftale? Skete der
mon noget i et endnu tidligere liv, der gjorde at der skulle ”bødes” herfor? Nå – men det ved jeg ikke.
Denne situation med at mine 7 børn døde mens jeg sov, har påvirket mig i dette liv. Nu forstår jeg bedre, hvorfor jeg bare ikke kunne sove, da jeg fik min første-fødte i dette liv. Jeg skulle hele tiden op og se om han levede, hvilket gjorde, at jegtabte så mange kilo, at jeg var bare skind og ben til sidst.
Jeg har også indtil nu været oppe mange gange hver nat, når jeg passer mine børnebørn, så det bliver spændende at se om jeg kan tage det mere afslappet, når jeg skal passe dem med overnatning næste gang.
Påvirkningen var bl.a. også med til at præge mine nætter med ubestemmelig angst og uro.
IM sagde at jeg skulle erkende, at det var en ”aftale” i det liv og så gik vi "tilbage" til moderen, trøstede hende og tilgav hendes angst, så hun kunne slippe den og føle fred.
Og hvordan går det så med søvnen? Jeg havde mange nætter efterfølgende hvor jeg var vågen, men det hjælper mere og mere for hver nat der går. Det er også en træning i ikke at vække sig selv. Jeg har ikke angst længere om natten. Jeg kan mærke at jeg sover dybere.
Så jeg er overbevist om, at jeg er på rette vej.
Endnu engang tusinde tak til Inge Marie!
Knus fra
Vædderen