BOG: På Herrens Mark- og tilbage igen

Har du selv været "På Herrens Mark"?

Eller kender nu nogen, der har været "På Herrens Mark"?

Min nye bog handler om mere end cancer,- for der kan jo være andre udfordringer i livet.

Den indeholder en Tro på og en Viden om, hvordan man kommer videre.

Bogen kan købes hos mig til 98,-

eller sendes til dig (husk at sende mig din adresse)  120,-

 Jeg holder gerne foredrag om bogen.

Kære Inge Marie

Jeg læste din bog i aftes - hvilken smuk bog! Stort tillykke med den! Jeg tror, du når et stort publikum med den, for folk vil opfordre andre til at læse den. Den ene side tager den anden, og fortællingen er let og flydende. Den rummer alle de følelser, der er i spil i dig; og de positive, kærlige og varme fylder 95%, så frygten og forvirringen bliver opløst af dem. Den giver et meget smukt, oprigtigt og håbgivende indblik i alt det, du har været igennem. Og du sætter de smukkeste ord på al den hjælp, du har fået af mennesker og hjælperne i den åndelige verden. Et meget smukt vers med så stort indhold som afslutning på din tid på Herrens mark og som tærskel til det fortsatte liv.
Stort tillykke, kære søster!!

Knus fra Karen

Hjertelig tak for bogen "På Herrens Mark". Både Flemming og jeg læste den mandag og tirsdag i sidste uge.

Det er et lille mesterværk du har skrevet, synes vi begge 🙂. Virkelig godt gået og fantastisk godt skrevet! Og trods omstændighederne, så er den gennemsyret positiv (lige som dig). Og man bliver i godt humør. Jeg sad faktisk i bussen, hvor den blev læst, og smilte hele vejen til Herrens Mark og tilbage igen.

Jeg tilstår, at jeg ikke helt kan følge hverken dine engle kontakter, åndlige vejledere mv., men det er jo dig. Og det til trods, så tror jeg og Flemming også, at dit lille værk, vil give værdi for alle, der læser den. Din vej, dine valg og dit livssyn og refleksioner er dybt inspirerende.

Og så deler jeg jo din overbevisning om, at det sjælelig og vores sind, kan gøre meget godt for vores fysiske helbred og velvære...

Jeg vil virkelig gå i tænkeboks med, hvordan og til hvem jeg kan formidle en god kontakt til Kræftens Bekæmpelse sådan at din bog måske kan nå ud til flere.

Kærlig hilsen Anne

Mesterværk

Kære Inge Marie

Din bog er et lille mesterværk. Den er virkelig vel skrevet. Din tilgang til den kræftdiagnose du fik, er dybt beundringsværdig og lærerig for os alle og den gav mig en del stof til eftertanke. 

Jeg synes, du kommer godt i dybden med alle de forskellige følelser, der dukker op, når vi bliver slået ud af kurs i vores liv.

Dejligt at læse om et menneske, som i sit sygdoms/helbredelses forløb konstant bevarer troen om helbredelse, lytter til sin egen krop, handler derefter og står fast på det. 

En bog det ville gavne hospitalspersonale, men også de praktiserende læger at læse. Så de kan få en større viden og forståelse for at ånd, sind og krop hænger uløseligt sammen. 

Jeg vil gerne give Inge Maries bog de allerbedste anbefalinger. 

Kærlig hilsen

Vibeke

 


Tak for du har skrevet bogen på Herrens mark , så ærlig så enkel, og livsbekræftende i sådan en livs krise. Mens jeg læste bogen fik jeg en dybere ny indsigt i mit livs formål , og det er jeg meget taknemmelig for. De kærligste Hilsner Lotte Gade